/content/honeywellbt/us/en/search.html

Fremtiden for luftfart


Er du klar til at bestille din næste flyrejse? Du kan forvente en del ændringer på rejsen

Antallet af rejsende, der blev screenet i lufthavne af den amerikanske føderale sikkerhedsmyndighed Transportation Security Administration, var faldet med omkring 85 % i starten af juni, ifølge deres egne tal.

Når luftfartsbranchen kommer over krisen, har vi brug for bekræftelse på, at det er sikrere at flyve igen.

"Efter den 11. september så vi utroligt mange nye designelementer og nye processer i lufthavnene," udtaler Debra Becker, der er salgsleder hos Honeywell med mere end to årtiers erfaring inden for bygningsindustrien. "Vi vil opleve tilsvarende ændringer i lufthavnenes design, og vi begynder at se nye ændringer af processerne."

Næsten 60 % af de adspurgte rejsende sagde, at social afstand er blandt deres højeste prioriteter under rejsen, ifølge en uformel Honeywell-undersøgelse af 700 forretning- og ferierejsende.

Samtidig sagde næsten halvdelen, at personlige værnemidler, for eksempel mundbind, også er blandt de højeste prioriteter.

Her er, hvad du kan forvente, næste gang du flyver:

Ændringer ved indtjekning: Screening og luftkvaliteten i lufthavnen

Hvorfor det betyder noget: Du kan blive bedt om at besvare helbredsundersøgelser, når du tjekker ind til en flyvning, før du får udleveret dit boardingkort. Desuden kan teknologi bruges til at berolige passagerer gennem oplysninger om luftkvaliteten i realtid, inden de tager til lufthavnen. 

Ændringer i lufthavnen: Termografisk screening og plexiglas

Hvorfor det betyder noget: Ændringer i hele lufthavnen kan hjælpe med at håndhæve social afstand og beskytte rejsende bedre. I mange tilfælde kan det være obligatorisk at bære mundbind. Når du kommer ind i lufthavnen, kan der være placeret termografikameraer, der scanner de rejsende for forhøjet temperatur, som kræver yderligere vurdering. Lufttrykket i lufthavnen kan være overvåget for at hjælpe med at reducere spredningen af visse bakterier. Og medarbejderne ved skranken er sandsynligvis placeret bag plexiglas. Andre ændringer kan omfatte social afstand under ombordstigning på flyet. Nogle luftfartsselskaber starter med at lade dem, der sidder bagest i flyet, gå først ombord, og andre selskaber undlader at have passagerer på de midterste sæder.

Ændringer af fly: Ultraviolet rengøring og forbedret luftkvalitet under flyvning

Hvorfor det betyder noget: Mundbind vil sandsynligvis fortsat udgøre en del af besætningens uniform. Det er heller ikke sikkert, at du kan få den servering af mad, du er vant til, og hvis du køber noget, er det muligt, at der bruges berøringsfri teknologi, så betalingskortet ikke skal skifte hænder. Teknologi kan gøre en stor forskel, når det gælder rengøring af overfladerne i et fly. Med Honeywells system til ultraviolet rengøring af kabinen kan man gå gennem en flykabine på mindre end 10 minutter. Systemet er på størrelse med en drikkevogn. Det har arme, som kan udvides, og er udstyret med UV-C-lys, som kan reducere mængden af visse bakterier og vira på overflader i kabinen. Bag kulisserne kunne luftfartsselskaberne bruge prædiktiv vedligeholdelse i flyets klimaanlæg til at overvåge og forbedre luftcirkulationen.

Ankomstændringer: Mere rengøring og social afstand  

Hvorfor det betyder noget: Når du forlader flyet, vil du måske opleve, at der indledes rengøringsaktiviteter for at gøre klar til næste flyvning. Aktiviteter, der ligner dem, som fandt sted, inden du ankom til afgangslufthavnen, kan også implementeres. Det kan omfatte screening og temperaturmålinger. Overvågning af ankomstlufthavnens luftkvalitet kan også berolige passagererne ved at give dem mulighed for at se data om luftcirkulationen i realtid.

Nogle produktkoncepter kan være under udvikling. Der er ikke foretaget nogen test specifikt med hensyn til beskyttelse mod COVID-19. Som det gælder for alle Honeywells produkter og tjenester, vil vi leve op til løftet om integritet og overholdelse inden for vores globale forsyningskæde, opfylde relevante juridiske, videnskabelige og industrielle standarder, begrunde påstande og opnå de nødvendige myndighedsgodkendelser under vores udviklingsproces. Honeywell ThermoRebellion™ er ikke godkendt af FDA.