Hvordan kommer vi til at leve på jorden i fremtiden?

Den måde, vi lever, arbejder og rejser på, vil være meget forandret i fremtiden.

Men takket være data, automatisering og software vil vi interagere med kloden på en mere intelligent og effektiv måde.  

Disse ting vil ændre sig.

Vi bliver mere afhængige af vedvarende energi og batterier.

Hvad vil ændre sig: Energiforbruget vil basere sig mere på vind og sol, når disse kilder bliver mere økonomiske.

Hvad er konsekvensen: Energilagringsindustrien – kommercielle batterier – vil vokse hurtigt for at imødekomme behovet for at lagre strøm, der er udnyttet fra disse vedvarende kilder. For eksempel kan man kun udvinde strøm fra vindmøller, når det blæser, og solpaneler er afhængige af sollys for at generere strøm. Der er brug for batterier til at lagre energien, så kunderne kan tænde lys uafhængig af vejret. "Energilagring gør vedvarende kilder pålidelige og tilgængelige, når behovet opstår," siger Roopa Shortt, direktør for forretningsudvikling hos Honeywell, der fokuserer på markedstendenser og teknologiinnovationer for at imødekomme nye energibehov.

Hjem og kontorer bliver kraftværker

Hvad vil ændre sig: Bygninger genererer deres egen strøm ved hjælp af vedvarende kilder. Denne lokale elproduktion leverer elektricitet til nabobygninger og bidrager til elnettet.

Hvad er konsekvensen: Bygninger bliver nulenergibygninger, der producerer lige så meget energi, som de bruger. De vil have en række forskellige muligheder for lokal strømproduktion og energilagring. For eksempel vil de have vindmøller på taget, solcellefacader, biogeneratorer, traditionelle brændselsgeneratorer og muligheder for intern energilagring såsom batterier. Software vil effektivisere strømkilderne, baseret på hvordan brugerne ønsker at optimere energiforbruget på forskellige tidspunkter af dagen. "Intelligente bygninger vil være autonome og selvoptimerende, så de kan være uafhængige, men stadig værdifulde bidragydere til den omgivende intelligente byinfrastruktur," udtaler Deb Learoyd, der er direktør for Offering Management hos Honeywell og har mere end to årtiers erfaring med forbundne bygninger.

Vi vil rejse i elektriske lufttaxier

Hvad vil ændre sig: Over 150 virksomheder arbejder benhårdt på at udvikle Urban Air Mobility-køretøjer (UAM), så de kommende år vil byde på et hav af nye elektrisk drevne lufttaxikoncepter. De ender med at kunne flyve uden pilot.

Hvad er konsekvensen: Urban Air Mobility betegner et nyt system af rejser i luften, der bruger elektriske fly med lodret opstigning til at flyve over storbyområder. Venturekapital strømmer til sektoren, og nogle af de førende virksomheder arbejder allerede på tredje eller fjerde generation af deres prototypekøretøjer. De fleste virksomheder har planer om, at flyene på langt sigt skal flyve autonomt, så man sparer vægten af og omkostningerne til en pilot. Resten af luftfartsindustrien er i gang med at sadle om til denne nye æra. En undersøgelse bestilt af Honeywell viser, at en tredjedel af virksomhederne i luftfartsindustrien alene udvikler UAM-produkter, og at mere end halvdelen af dem allerede er ved at blive flyvetestet.

Bygninger vil kun bruge energi, når det er nødvendigt

Hvad vil ændre sig: Bygninger vil reagere på de følelsesmæssige og rationelle behov hos de mennesker, der benytter dem. Det betyder, at der kun forbruges energi, når bygningerne benyttes, hvilket optimerer effektiviteten.  

Hvad er konsekvensen: Flere sensorer vil udnytte maskinlæring og kunstig intelligens til at tilbyde intelligente og intuitive rum. Bygninger vil lære af deres egen præstations- og vedligeholdelseshistorik, så de løbende optimeres baseret på erfaring.  Alle systemer vil være forbundne for at skabe en datasø og fremme kontinuerlig læring – belysning, elevatorer, brandsikring og sikkerhedssystemer. "En menneskecentreret tilgang til at designe, opleve og administrere en bygning vil gøre bygninger futuristiske og foregribe menneskelige behov," siger Manish Sharma, Chief Technology Officer for Honeywell Building Technologies.